Gå direkte til indhold

De Paralympiske Lege

Starten
For den uøvede kan det være svært at finde rundt i handicapidrættens klassifikationssystem, hvor atleterne er delt op i forskellige klasser efter graden af handicap. Men klassifikationssystemet er nødvendigt for at skabe fair konkurrence i handicapidrætten. Klassifikation er ikke noget enestående for handicapidrætten. Forskellige former for klassifikation har eksisteret lige så længe som den organiserede idræt. Som udgangspunkt er der i de fleste idrætter i verden to klasser: En for mænd og en for kvinder. Derudover er der nogle idrætter, der deler udøverne op efter vægt for at gøre konkurrencerne mere retfærdige.

De Olympiske og Paralympiske Lege afvikles i dag i de samme faciliteter og har rigtig mange lighedspunkter. Men sådan har det ikke altid været. De første moderne Olympiske Lege daterer sig helt tilbage til 1896 i Athen. De første Olympiske Lege for handicappede blev afholdt et halvt århundrede senere, nemlig i 1948 under navnet navnet Stoke Mandeville Legene.

Det var den engelske neurokirurg Sir Ludwig Guttmann, der grundlagde den paralympiske bevægelse på Stoke Mandeville Hospital, hvor han arbejdede med rehabilitering af skadede soldater. Mange af soldaterne havde rygmarvsskader, og Guttmann opdagede hurtigt, at soldaterne ved hjælp af fysisk aktivitet udviklede både deres fysiske og psykiske styrke samtidig med, at selvværdet steg. Guttmann introducerede blandt andet soldaterne for bueskydning, dart samt bordtennis, og senere blev også kørestolspolo og basketball introduceret.

I sommeren 1948, samme dag som De Olympiske Leges åbningsceremoni i London, organiserede Guttmann en bueskydningskonkurrence for 16 af sine patienter. Målet for Guttman var med tiden at udvikle en pendant til De Olympiske Lege, hvilket må siges lykkedes. Fire år senere deltog også hollandske handicappede idrætsfolk, og dermed var en international bevægelse begyndt.

Sammenkobling af de to lege
I Rom i 1960 forsøgte man så for første gang at sammenkoble De Olympiske Lege for handicappede og De Olympiske Lege. De to sportsbegivenheder blev afviklet i samme by med blot få ugers mellemrum. I Rom deltog over 400 handicappede atleter fra i alt 23 lande. Ved De Paralympiske Lege i New York 1984 fik Danmark det sportslige gennembrud på internationalt plan. Her vandt vi 25 guld-, 5 sølv- og 14 bronzemedaljer. Det placerede Danmark som den niendebedste blandt 54 deltagende nationer.

Rykker ind i OL-faciliteterne
Fire år senere i Seoul forsætter Danmark sin store medaljehøst og vinder henholdsvis 25 guld-, 19 sølv- og 22 bronzemedaljer. Det placerer igen Danmark på en niendeplads ud af 61 deltagende lande. Kendetegnende for legene i Seoul er, at de paralympiske atleter for første gang får adgang til de samme idrætsfaciliteter og areaner som de olympiske idrætsudøvere. Ligesom for fire år siden er medierne i Seoul igen stærkt til stede. Den dengang nye TV-station, TV2, har et hold med, som dagligt bringer sidste nyt fra konkurrencerne, og danske journalister rapporterer direkte fra legene. Det er ved legene i Seoul også første gang, at professionelle fotografer sørger for billeddækningen.

Atlanta, USA i 1996 er et vigtigt punkt i den paralympiske historie. Her deltager atleter med udviklingshæmning nemlig for første gang i den paralympiske historie. De deltager i en række udvalgte discipliner i atletik og svømning. Den danske medaljehøst blev samlet på 7 guld-, 17 sølv-, og 17 bronzemedaljer. Især svømmerne gjorde sig positivt bemærket i Atlanta med 5 guld-, 10 sølv-, og 14 bronzemedaljer.

”Paralympics”
Et vigtigt kapitel i den paralympiske historie er ændringen af selve navnet. Indtil Seoul 1988 anvendes betegnelsen De Olympiske Lege for handicappede. Den Internationale Olympiske Komité (IOC) modsætter sig dog brugen af navnet Olympiske Lege, og legene får derfor navnet Paralympics (De Paralympiske Lege), som fra Seoul i 1988 dermed bliver den officielle betegnelse. Para er græsk og betyder ligestillet, ved siden af, ligeværdigt.
 
Danske atleter har deltaget i De Paralympiske Lege siden 1968 i Tel Aviv, Israel. Her deltog vi i tre konkurrencer – bordtennis, bueskydning og svømning. Det blev ikke til medaljer ved legene i Tel Aviv og heller ikke fire år senere i Heidelberg, Vestyskland, men siden har Danmark taget revanche.