Gå direkte til indhold

Tæt på: Lisa Kjær Gjessing

Vi har taget en snak med parataekwondo-udøveren Lisa Kjær Gjessing om at gå på jagt, at have 28-timer i døgnet og en drøm der giver sus i maven.

At dyrke taekwondo i verdensklasse er… 
”… hårdt arbejde. Men det er samtidig sjovt, og giver mig enormt meget energi. Parataekwondo minder rigtig meget om almindelig taekwondo – bortset fra at man ikke må sparke i hovedet. Da flere af para-atleterne ikke kan blokere, fordi nogle mangler noget af en arm eller en hånd - som mig selv.”

Min største oplevelse på gulvet var…
”…. VM-finalen i Moskva i 2014. Det var en vild rejse i det hele taget. Det startede med, at vores visum ikke var i orden, da vi skulle mellemlande i Riga på vejen, så vi blev smidt af flyet og måtte måtte få lavet et hastevisum på den russiske ambassade i Riga og kom en dag senere end de andre deltagere. Det var et kæmpestort setup i Moskva, og lige inden finalen skulle et rockband spille, hvilket var en smule surrealistisk, da vi jo var der for sporten. I finalen mødte jeg en fra Aserbajdsjan, og jeg havde så svært ved at lukke hende op. Jeg var bagud indtil et minut inden kampen sluttede, hvor min træner Bjarne råbte til mig, at jeg skulle sparke et baglæns spark, og jeg hev tre point og vandt. Dagen efter var alle atleterne til en fest på en båd, hvor der skete ting og sager, ingen rigtig havde regnet med.”



Hvis jeg ikke dyrkede taekwondo, så dyrkede jeg
”… orienteringsløb. Ellers paddeltennis eller gik til ridning. Jeg er enormt glad for al sport, så den er faktisk lidt svær. Men altså, det kunne også være lækkert at få læst alle de bøger, jeg har på listen, iført en stråhat i solen.”

Når jeg ikke træner, så…
”… arbejder jeg som senioranklager ved politiet. Jeg kunne godt bruge 28 timer i døgnet… Ellers bruger jeg min tid sammen med min dejlige familie.”

PL i Tokyo er…
”… en drøm, der bliver realiseret og giver mig sus i maven. Det er en drøm, siden jeg fik amputeret min hånd for ni år siden. Min amputation har gjort, at jeg har fået noget andet. Nye oplevelser jeg ikke før har drømt om. Jeg tror, at sporten her har været en form for terapi for mig. ”

Danmark er…
”… et fantastisk land at leve i. I forhold til mange af de lande jeg rejser til i forbindelse med min sport, som ofte er i Østeuropa, så har de ikke de samme privilegier, som vi danske atleter har. Derfor indser man også, hvor trygt et land Danmark er at vokse op i.”

I vidste ikke om mig, at jeg…
”… er jæger. Jeg er vokset op på en gård i Vestjylland, og her er jagt en ret almindelig ting. Min far lavede et væddemål med mig, i forhold til at kvinder ikke kunne gå på jagt, og dér skulle jeg selvfølgelig vise ham, at det kunne man bestemt. I dag ved jeg jo godt, at han bare sagde det for at få mig med på jagt. Man får også en indsigt i naturen og kommer til at sætte mere pris på den. Jeg kan også godt lide at vise mine piger, hvordan naturen hænger sammen.”

Hvis jeg vandt 10 millioner kroner i Lotto, ville jeg…
”… bruge dem på at rejse med familien. Tage tre-seks måneder ud af kalenderen og rejse til Canada, USA og Hawaii. Muligheden for at skabe en oplevelse for livet. Dernæst ville jeg tage et års orlov, hvor jeg ville forsøge at være en god mor, kone, datter, veninde og bare være der for alle mine nærmeste på den bedste måde”

Corona er…
”… noget lort. Det er rigtigt øv. Det er dog enormt fantastisk at se, hvor kreative folk er og får det bedste ud af situationen. Jeg kan mærke på mine piger, at de bliver ensomme og savner at se deres venner - ikke kun i skolen, men også gennem deres sportsgrene. Når det er sagt, så har jeg også den største respekt for vores sundhedsvæsen, som vi selvfølgelig skal passe på.”

Mit største forbillede er…
”… nogle af de personligheder, man kan opleve i filmen ’Rising Phoenix’. Der bliver jeg slået bagover, og man sidder med en følelse af, at alt kan lade sig gøre. Deres tilgang til livet er inspirerende. Ellers er jeg meget inspireret af Karin Schwartz, der både har vundet EM og sølv til OL i taekwondo. Hun er den, der gav mig mit første lag tæsk – tror faktisk aldrig jeg har fået så mange tæsk siden. Samtidig er hun et varmt, sjovt og stærkt menneske.”

Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være…
”… undskyld, hvor er det bedste sted at spise sushi?” Måske lidt for oplagt - men alligevel ærgerligt at være i sushi’ens fødeland uden at have prøvet den ægte vare."