Gå direkte til indhold

Tæt på: Tobias Thorning

Vi har taget en snak med pararytter Tobias Thorning om gaming, fællesskab og drømmen om guld til de paralympiske lege.

At være pararytter i verdensklasse er…
 ”… et fællesskab. Man er på lige fod med de andre ryttere, og jeg oplever, at vi kan dele problemer, tips og generel sparring med hinanden. For mig handler det at være pararytter i verdensklasse også om, at jeg gerne vil være bedst hver dag. Jeg stræber efter et stærkt samspil med Joline, min hest, og styrke vores samarbejde.”

Min største oplevelse på banen var…
”… EM
i 2019, hvor jeg vandt guld i Rotterdam. Det havde været et turbulent stævne med en ny hest, men det var en kæmpe forløsning, da jeg fik medaljen rundt om halsen. Men jeg må indrømme, at jeg hurtigt begyndte at tænke på de paralympiske lege, da EM var slut, for nu var jeg jo guldfavorit.”

Hvis jeg ikke var pararytter, så var jeg…
”… professionel gamer. Jeg har altid spillet computer, og det er fedt at sidde med den følelse, at jeg er på lige fod med alle andre. Det er ikke mit handicap, man ser på først, og det kan til tider være rart.”


Når jeg ikke træner, så…
”… studerer jeg i Kolding, hvor jeg læser en HF og regner med at være færdig i 2022. Ellers ses jeg med mine venner, så meget vi nu kan ses i øjeblikket. Og ja, så kobler jeg også af fra træningen ved at spille computer.”

PL i Tokyo er…
”… forhåbentlig noget, der kan lade sig gøre. Jeg har høje målsætninger om medaljer, og det skal gerne være i guld. Det bliver ekstremt stort, og jeg er så heldig at have min mor med. Hun kender systemerne og ved, hvordan de paralympiske lege foregår. Det kommer klart til at give mig en tryghed at have min mor, for hun er god til at få talt rammerne ned for mig, og få mig til at se det som skulle jeg til stævne i Brande Lokalklub.”

Danmark er…
”… mit hjem og et land med mange muligheder for paraatleter.”

Hvis jeg vandt 10 millioner kroner i Lotto, ville jeg…
”… klart købe flere heste, det vil være min første prioritet.”

Corona er…
”… en mulighed for at gå i tænkeboksen sammen med mit team. Alle dem der er rundt om mig får kigget igennem, hvor vi kan udvikle os. Og den her pause har rykket både os og mig enormt meget. For selvom der ikke har været stævner, så har det været en særlig mulighed for at finde motivationen, og et år hvor jeg har kunne tillade mig at fokusere endnu mere på udviklingen og et stærkere samarbejde med min hest Joline.”

Mit største idol er…
”… rytterne Cathrine Dufour og Nanna Merrald. De får det til at se legende let ud med hesten, og så er de samtidig enormt hjælpsomme, lyttende, nede på jorden og ekstremt menneskelige. ”

Hvis jeg skulle lære én sætning på japansk, vil det være…
”… hvor er toilettet? Det er da en sætning, som jeg er sikker på bliver nødvendig, og så undgår jeg da også en pinlig situation for alle parter.”