Gå direkte til indhold

Mød atleterne

Vejen til de paralympiske lege kræver rigtig hård træning, ofringer og dedikation. På siden her kan du møde en række paratleter, hvor du får et unikt indblik i en hverdag som eliteidrætsudøver. Der vil løbende komme nye videoer.

MENS VI VENTER: 6 HURTIGE TIL BJØRK

Hvis du ikke var atlet... ?
Din dårlige vane... ?
.. og andre spørgsmål til 18-årige Bjørk Nørremark, der er en del af den danske atletiktrup. Bjørk er PL-aktuel i både længdespring, 100m og 200m og håber, at foråret byder på en kvalifikation til PL.
Bjørk er født uden sin venstre hånd og konkurrerer derfor i den klasse, der hedder T47. Til daglig træner Bjørk i Hvidovre Atletik & Motion.

DRESSUR TRÆNING UNDER LOCKDOWN

Dressurrytter Tobias får træning via Skype, og selvom det lyder specielt, så kan det faktisk godt lade sig gøre. Det er Tobias Thorning Jørgensens dressurtræning – i en tid med afstand - et bevis på. Se med, når han og landstræner, Astrid Gemal mødes på skærmen – og hør dressurrytternes fysioterapeut, Jesper Hedeager, fortælle, hvordan rytterne tackler den anderledes hverdag.

NYSGERRIG PÅ TRIATLON OG TRÆNING?

Sebastian Engwald Jensen er para-triatlet og bor til daglig i Dubai. Han jagter sin drøm om at deltage i de Paralympiske Lege. I weekenden tager han til stævne i Australien og håber at komme hjem med værdifulde ranglistepoint. I videoen fortæller han lidt om, hvordan hans træningsuge ser ud - til vands, på cykel og til lands. 

PETER ROSENMEIER TESTER PROTESE

"Hvis jeg ikke får en reserve, og den jeg har knækker... så kan jeg lige så godt gå hen og sige tak for kampen."
Peter Rosenmeier er i fuld gang med et spændende projekt, hvor der laves et 3D print af den protese, som Peter holder battet med. Uden en reserve i tasken i Tokyo kan det få katastrofale følger. Projektet med den nye protese er blevet til i samarbejde med Team Danmark, DTU, Addifab og IPU. Protesen er sprøjtestøbt i en 3D printet form af AddiFab.

PRESSALIT TALENTHOLDET I SVØMNING

Nomineret til Pressalit Prisen Keep Living 2020 er Talentholdet i Svømning. Se introduktionen og baggrund for nomineringen.

PRESSALIT TALENTHOLDET I SKYDNING

Landstrænerteamet i paraskydning er nomineret til Pressalits Keep Living-pris 2020. En innovativ træningsløsning har gjort det muligt for de bedste danske skytter at fortsætte træningen frem mod PL i Tokyo, og samtidig sparre med landstræner Jonas Jacobsson under corona-nedlukningen. Den svenske landstræner har selv vundet hele 16 guldmedaljer ved de Paralympiske Lege gennem tiden, og nu skal han forsøge at hjælpe de danske paraskytter på vejen mod flere medaljer.